Nu er der Formandsvalg, og mit navn er på listen over kandidater. Jeg håber, du sætter dit kryds ved mig, fordi jeg gør noget. Jeg markerer, får ordet og skubber til kasserne. Mine meninger er i tydelige, og de bliver hørt. Men før du med spidset pen kaster dig over stemmesedlen, og med omgivelsernes vantro blikke i nakken råber "Jeg kommer, Sanne!", så vil du måske gerne vide noget om, hvem jeg egentlig er?
Kolde facts
Uddannelse: 2002 i Holstebro, på Fys-og ergoterapiskolen.
Job: Som nyuddannet havde jeg div. vikariater, bl.a. hos Paraplegifunktionen i Viborg (nu Vestdansk Center for Rygmarvsskadede), og klinikker i Skive og på Mors, og i lokale motionscentre. Så fik jeg fast job som lejer på klinik i Skive. Her blev jeg, indtil jeg blev valgt som Regionsformand for Danske Fysioterapeuter i Region Midt i 2014. Inden da havde jeg været aktiv i fagpolitik i mange år.
Familieliv: Jeg er snart 49, bor i Skive med Niels, som er postbud, og vores 2 halvstore drenge, Jens og Mads. Og så katten Sigurd på 8.
Fritid: Familie, frisk luft, avis, madlavning, træning med tunge vægte, og så lidt løb, som jeg kan slippe afsted med.
Yndlingsfilm: The Big Blue og alt med rumskibe.
Yndlingsbog: Det meste af Herbjørg Wassmo, især trilogien om Dina og ”Den Blinde glasveranda.
Fysioterapi reddede min fars liv - det blev en kæmpe inspiration
I starten af 80´erne, da jeg ca. 8 år gammel, mistede min far det ene ben i en motorcykelulykke, i Saudi Arabien, hvor han arbejdede med at bygge huse. En ufaglært bygningsarbejder med 7 års skolegang blev i midten af 30´erne femur-amputeret. Jeg husker ikke så meget, men de voksne dæmpede stemmerne, når jeg kom ind i stuen. Det var vist også på nippet, at han overlevede. Men han levede, og efterfølgende talte min far meget om den fysioterapeut, der genoptrænede ham. Han lærte at gå med protese, at håndtere fantomsmerterne, og fik et arbejde. Jeg kan huske, at jeg dansede med ham til én af mine kusiners konfirmation. Min far lagde aldrig skjul på, at fysioterapeuten havde været afgørende, og han omtalte hende altid ved fornavn.
Først meget senere, da jeg var i praktik som fysioterapeut på Skive Sygehus, og fik en femur-amputeret kvinde som patient, gik det op for mig, hvad det havde krævet af min far og fysioterapeuten at få ham op at sidde og stå, ud at gå igen, og tilbage til et levende liv, wow! Jeg er ikke i tvivl om, at det er hendes præstation, der reddede hans tilværelse.
Fra ung søndagsaktivist til klassisk foreningsperson
Jeg er en klassisk foreningsperson. Formand for elevrådet på min folkeskole, og aktiv i ungdomspolitik. Okay, måske ikke voldsomt aktiv - men jeg var med til at hænge et banner op en mørk nat på en forladt bygning i Skive med skriften: KULTURHUS NU. Det kunne da også noget. Da mine børne begyndte i børnehave blev jeg medlem af og formand for børnehavens bestyrelse. Jeg har været medlem af en fagforening siden der var noget der hed KAD og sidenhen medlem af Danske Fysioterapeuter, jeg meldte mig ind på studiet.
Aktiv i Danske Fysioterapeuter
Min vej ind i Danske Fysioterapeuter som bevidst og aktivt medlem startede, da jeg mødte op til generalforsamlingen i vores lokale kredsbestyrelse. Jeg mente noget, markerede og fik ordet. I en pause blev jeg prikket på skulderen og opfodret til at stille op til kredsbestyrelsen. Herefter blev det bl.a. til...
Medlemskab af faglige grupper og i fraktionen for Praktiserende Fysioterapeuter, hvor jeg blev valgt ind i bestyrelsen, og kom ind i maskinrummet i Danske Fysioterapeuter i vores udvalg for praksis.
Samarbejds-udvalgsmedlem i Region Midt, og med tiden blev jeg den koordinerende kontaktperson for fys-siden i samarbejdsudvalget.
Jeg lærte forhandlingsteknikker, at fremlægge synspunkter og jeg forhandlede omsætningslofter for de praktiserende i Region Midt, der var blevet ramt skævt af udregningsmodellen.
Jeg af flere omgange valgt til vores Repræsentantskab, Danske Fysioterapeuters øverste myndighed, via mine poster i PF og Regionsbestyrelsen.
Valgt ind i Hovedbestyrelsen i 2012
Valgt til Regionsformand i Region Midtjylland i 2014
Kandidat til Formandsvalget 2022
Da jeg første gang stillede op til hovedbestyrelsen blev jeg valgt...uden at have talt med min klinikejer omkring det. Så jeg måtte hjem og forklare, at jeg nu skulle være endnu mere væk fra klinikken. Han tog det pænt, men jeg var meget væk fra klinikken. Og da Regionsformandsposten blev ledig i 2013, traf jeg beslutningen om at gøre fagpolitik til mit fuldtidsarbejde og stillede op. Jeg tabte i første omgang, men vandt det efterfølgende valg i 2014. Og jeg har aldrig fortrudt.
Comentários