Det her formandsvalg handler meget om vores praksissektor, og især spørgsmålet, om vi som forening kan rumme både arbejdsgivere og arbejdstagere. Det mener jeg, vi kan. Jeg går til valg på én samlet forening. Fordi jeg tror på vores interne arbejdsmarkedsmodel. Fordi jeg vil besvare og styrke vores politiske indflydelse nu og i fremtiden. Og fordi jeg vil værne om og styrke vores brand, nu og fremadrettet.
Hvis vi smider arbejdsgiverne ud af foreningen med henblik på at kunne lave en ren overenskomstforhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så betyder det, at vi skal opløse Danske Fysioterapeuter. Der vil i stedet blive oprettet en stadsforening og minimum 2 ekstra foreninger, én for arbejdstager og én for arbejdsgiver.
Samlet set vil dette svække os politisk og brandingmæssigt.
For vores politiske samarbejdspartnere vil der opstå forvirring om, hvilken forening, der skal kontaktes hvornår. I forbindelse med overenskomstforhandlinger vil vores forskellige foreninger blive spillet ud imod hinanden, og rent brandingmæssigt vil det svække opfattelsen af fysioterapi som fag, både blandt befolkningen og vores politikere.
At stille os politisk svagt og svække vores brand er ikke en retning for foreningen, jeg går til valg på.
Dette er ikke den udvikling jeg ønsker, eller vil stå i spidsen for. Vores interne arbejdsmarkedsmodel virker, og jeg ser frem til de fremtidige forhandlinger mellem de to sektioner og resultaterne af dem. Jeg håber og tror på, at en kontaktpersonsordning for de ansatte i vores praksissektor kan realiseres, og at alle klinik-ejere i fremtiden vil overholde basiskontrakterne til punkt og prikke.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Opbakning af den interne model
Tiden op til, at repræsentantskabet i 2017 traf beslutning om den interne arbejdsmarkedsmodel, var fuld af dialog med interessenterne, og flere firmaer har budt ind med analyser. Et advokatfirma lavede løbende diverse juridiske vurderinger i forbindelse med arbejdet. Kommunikationsfirmaet Radius har udarbejdet en analyse af vores indflydelse og branding i forhold til de 3 modeller, hovedbestyrelsen kom frem til. Alt blev lagt frem i beslutningsprocessen.
Repræsentantskabet gik med den interne model, og faktisk genbekræftede repræsentantskabet modellen på det ekstraordinære repræsentantskab i 2021. Her afviste repræsentanterne, i den indledende debat, at sætte et arbejde i gang, der skulle ende med en udskillelse af arbejdsgivere. Og ved afstemning faldt også et ændringsforslag om at lægge beslutningen ud til urafstemning blandt medlemmerne.
En meget sjældent benyttet mulighed i vores vedtægter og love, men en desperat handling fra forslagsstillerne, der blandt andet talte Jeanette Præstegaard. Repræsentanterne afviste det på det kraftigste.
De 11 pricipper - en fælles fremtid for vores praksissektor
Hvis jeg bliver formand for Danske Fysioterapeuter, vil jeg arbejde hårdt med at operationalisere og implementere de 11 principper for fremtidens praksissektor, som det ekstraordinære repræsentantskab vedtog i august 2021.
Disse 11 principper opstod efter en time out på repræsentantskabsmødet, hvor de forskellige forslagsstillere med forslag angående fremtidens praksissektor, lavede et kompromis mellem de forskellige forslag der var lagt frem. En ny fælles fremtid for vores praksissektor. Efter en rum tids forhandling var der hvid røg, de 11 principper så dagens lys og repræsentanterne stemte for.
Vi er som skrevet endnu ikke i mål med en tilfredsstillende overholdelse af basiskontrakterne. Men det sidste princip af de 11 kan hjælpe på dette. Her er det nemlig beskrevet, at der skal indføres et leverandøransvar som betingelse for at yde under overenskomsten, men også ydelser til andre leverandører.
Desuden blev det beskrevet, at ordnede forhold i praksis også gælder etableringen af en kontaktperson/tillidsmandstruktur i praksis. Der er også principper, der skal sikre, at ny vækst i rammen går til nye ydere, samt at vi som forening skal arbejde på, at specialiserede ydelser skal honoreres.
Den fælles forståelse af praksissektoren
Men der er også principper, der skal øge vores fælles forståelse af praksissektoren, og den økonomi der følger med. Kapacitetsbegrebet skal være fast og transparent, handlen med kapaciteter skal reguleres, og der skal ikke ske en yderligere koncentration af omsætningen på få fysioterapeutiske hænder.
Som formand for Danske Fysioterapeuter vil jeg være forpligtet til at forfølge disse principper, og få dem sat i spil sammen med vores praksissektor, hovedbestyrelsen, udvalg for praksis og diverse faglige selskaber og fraktioner.
De fleste af principperne skal vi løfte over for vores overenskomstmodpartere, og det skal selvfølgelig sættes ind i den politiske kontekst. Det bliver en udfordring, men i fællesskab kan vi.
Hvis arbejdsgiverne smides ud af foreningen, tager de forhandlingsretten til praksisoverenskomsten med sig over i deres foretrukne ny interesseorganisation - højst sandsynligt DE. Det betyder at de ansatte og indlejerne mister indflydelsen på den ydelsesoverenskomst de arbejder under. Og vores praktiserende der i øjeblikket arbejder uden overenskomst med sygesikringen, mister muligheden for at ændre systemet med den opbakning de får af resten af foreningen. De 11 principper for fremtidens praksissektor, kan vi alle skyde en hvid pil efter.
Jeg ved, at det bliver en svær og sikkert også langvarig udfordring at få sat de 11 principper i spil. Men jeg er ikke bange for hårdt og udfordrende arbejde, og jeg har den politiske erfaring, der skal til for at løfte opgaven. Desuden har jeg stor respekt for beslutninger der er truffet af vores repræsentantskab. Medlemmerne her er valgt direkte af alle medlemmer af Danske Fysioterapeuter, og er dem der udstikker retningen for foreningen arbejde hvert 2 år. Den retning har jeg tænkt mig at følge, og jeg håber på din opbakning.